Omtale af Elleham motorcyklen.


Thorben Damsgaard
Person
Motocross
Veteran

Ellehammer
Historien kort
Elleham kort


Elleham 
Min Elleham nr. 1
Min Elleham nr. 2
Min Elleham nr. 3

Deltagelse
Skagens løb
Videoklip 2003
Andre

Udstillinger
Mobilium
Stauning

Bøger
Beskrivelse og anbefaling..
Klassiske motorcykler

Visioner
Elleham klubben

Links
Links til Veteran sider


 



Bøger:

I 1988 udkom bind 4 i rækken af "Klassiske motorcykler. I denne finder du omtale af Thorbens Elleham, masser af flotte billeder, taget omkring Krudttårnet i Frederikshavn.

I bogen fortæller Thorben blandt andet: ( her genfortalt til Elleham.dk)

I dansk eje findes syv eksemplarer af Elleham Motor­cykler. Heraf to på danske museer: Teknisk Museum i Helsingør og Egeskov Veteranmuseum ved Svend­borg.

 Jacob Christian Ellehammer begyndte at pusle med sine motorcykelplaner sent i 1902. Hans udgangspunkt var, at motorcyklen ikke, som de fleste andre på den tid, skulle have cykelpedaler. Hans maskine skulle løbes i gang, og den skulle have et udseende, som minder om de senere så populære scootere. Det vil sige en form for benskjold, og fødderne placeret samlet foran på et stort fodbrædt. Tilsvarende var ikke set før, og motorcyklen fik, efter sin præsentation i april 1904, et prædikat som »damemotorcykel«. Når han ønskede, at maskinen skulle løbes i gang, lod det sig gøre ved montering af en dekompressionsventil øverst i forbrændingskamme­ret på motoren. Den gjorde maskinen meget startvillig ved ganske få omdrejninger. På de første maskiner var der monteret en tændingspedal, som skulle betjenes med foden, eller rettere med højre hæl. På venstre side af styret var der en tændingsafbryder, og det var de eneste reguleringer på den model.

En af de bedst bevarede og restaurerede Elleham Motorcykler, der findes, ejes af autolakerer Thorben Damsgaard i Frederikshavn. Hans eksemplar af Elleham har været i Thisted fra fabriksny, tilhørende den lokale gasværksbestyrer gennem to generationer fra 1909.

J. C. Ellehammer byggede tidligt sine egne motorer. Efter anden verdenskrig blev hele maskinen gravet frem fra de mørke gemmer. Motoren blev skruet af og tænkt som bytteobjekt og som stationærmotor, i bytte for en bilmotor.

Autoforhandler Svend Jørgensen, Thisted Autocentral, erhvervede først motoren, og kort efter, det var i 1946, resten af maskinen, som blev samlet igen uden egentlig restaurering. Da Danmarks Motor Union i 1965 markerede sit 50 år med det første nyere Skagen­løb, var maskinen udstillet i Thisted Autocentrals vindue, da løbsruten gik gennem byen, iøvrigt med Chr. Wenderby, Randers, som første løbsleder.

Der var således mange, som havde kendskab til Elleham Motorcyklen, blandt dem Thorben Damsgaard. Men Svend Jørgensen ville ikke sælge sin maskine, eller en lige så urestaureret BSA fra 1913.

11978 hører Thorben Damsgaard - ad omveje, som det ofte forekommer - at Elleham-maskinen er til salg. Maskinen var i mellemtiden gået i arv til en datter.

 Det blev til fem-seks ture til Thisted det år. Først med små følere. Senere med egentlige forhandlinger før maskinen, for en større kontant sum, sent i 1978 skiftede ejer til autolakereren i Frederikshavn, hvor den gennemgik en »foryngelseskur« under kyndige hænder de næste 2-3 år, fortæller Thorben Damsgaard.

Thorben Damsgaard kunne konstatere, at lejer og stempel var af standardstørrelse, originalmonteret i 1907. Knastleje og sideleje måtte udskiftes som det eneste i den særdeles enkle teknik. 11982 var restaurerings­arbejdet færdigt, og maskinen bruges ved meget sjældne lejligheder til veteranløb og ind imellem også til udstillinger af forskellig slags.

Der findes i dag formentlig færre end 10 Elleham Motorcykler ud af en produktion på 1045 enheder.

 





Thorben Damsgaard, Frederikshavn  Kontakt: Thorben@elleham.dk 
 © copyright 2006