Jacob Christian Ellehammer begyndte at pusle med sine motorcykelplaner sent i 1902. Hans udgangspunkt var, at motorcyklen ikke, som de fleste andre på den tid, skulle have cykelpedaler. Hans maskine skulle løbes i gang, og den skulle have et udseende, som minder om de senere så populære scootere. Det vil sige en form for benskjold, og fødderne placeret samlet foran på et stort fodbrædt. Tilsvarende var ikke set før, og motorcyklen fik, efter sin præsentation i april 1904, et prædikat som »damemotorcykel«. Når han ønskede, at maskinen skulle løbes i gang, lod det sig gøre ved montering af en dekompressionsventil øverst i forbrændingskamme­ret på motoren. Den gjorde maskinen meget startvillig ved ganske få omdrejninger. På de første maskiner var der monteret en tændingspedal, som skulle betjenes med foden, eller rettere med højre hæl. På venstre side af styret var der en tændingsafbryder, og det var de eneste reguleringer på den model.

De allerførste modeller i 1904 havde en enkelt-forgaffel. Allerede året efter blev den dobbelt og affjedret. Et andet kendetegn for de allerførste var, at benzin­tanken var monteret i kassen under fødderne. Et van­skeligt fungerbart system, som siden blev afhjulpet med en håndbetjent pumpe til en mindre tank bag sadlen.

Der blev løbende lavet mange andre forbedringer af motorcyklerne. Eksempelvis havde de første maskiner batteritænding med et tørelement monteret i en læder­taske eller trækasse ved sadlen og et knikserkontakt­system på motoren. Senere blev der bygget tændings­magneter på motorerne. Der blev også eksperimenteret stærkt med karbureringer, og mange samtidige fortællinger beretter om endog meget lange køreture på ma­skiner af J.C. Ellehammers fabrikat.

Prisen for en fabriksny Elleham Motorcykle var i 1905 kr. 690.- Heri var beregnet et omfattende værk­tøjssæt og de vigtigste rese-rvedele i form af fjedre og et nyt tændrør.

De første Elleham havde franske Peugeot Freres­motorer, PF. Senere købte Ellehammer sine motorer hos Zedell i Schweiz. I 1907 havde han sin egen første motor klar af mærket Ellemobil. Sandsynligvis refere­rende til at han havde planer om at bygge en lille fire­hjulet maskine, hvor den samme motor kunne anven­des. Fra 1909 stod der »Elleham« på hans motorer, men her er det vanskeligt at tidsfæste, idet han godt kan have støbt sine egne krumtapshuse med navnet i og købt re­sten i en overgangsperiode.

Der findes i dag formentlig færre end 10 Elleham Motorcykler ud af en produktion på godt 1000 enheder.

 Det fortælles, at Elleham Motorcyklen blev fremstillet på en speciel fabrik i Belgien, ligesom der også er for­lydender om en omfattende eksport til England fra et specielt stiftet aktieselskab med en kapital i ryggen på 600.000 kroner!!! Men det har ikke været muligt at få disse forlydender bekræftet.

Der er også produceret sidevogne til Elleham. Det skete på fabrikken, hvor man skulle have 210 kroner foren original fabriksny sidevogn. Men her var der visse be­grænsninger i de frie kørselsudfoldelser, idet man ikke måtte køre med sidevogn alle steder i Danmark.

Firmaet Borch & Henriksen stod fra starten for salget i København, mens provinssalget blev overladt til Wer­ner & Thorup.

Politi og postetat købte flere Elleham Motorcykler, ligesom der på et tidspunkt var dannet et helt korps af motorcykelordonnanser, »Det Westenholz'ske Korps« , et rekylskyttekorps i København og omegn. Der blev naturligvis også stiftet en Ellehamklub, som løvrigt var særdeles aktiv med og ved løbsarrangementer. På et tidspunkt i 1906 kørte et par Elleham om kap med eks­prestoget København-Frederikshavn. Den ene fører var den kendte journalist- og flyvepioner Alfred Nervø. En anden var J.C. Ellehammers værkfører Petersen. Et par observatører, bl.a. grosserer Semler, fulgte kap­kørslen på nærmeste hold.

Det skal tilføjes, at eksprestoget vandt, og at Alfred Nervø var ene om at nå Frederikshavn, 38 timer senere end han startede fra hovedstaden. Begivenheden er be­snærende beskrevet i Alfred Nervøs bog »Ti Aar bag Rattet«.

Til slut skal det med, at en danskejet Eneham Motor­cykel årgang 1907 spillede hovedrollen i et drama i ef­teråret 1987. Grosserer Svend M. Nielsen, Odense, havde i en af sine garager opbevaret en Elleham, købt af hans fader i 1952 på Langeland, og senere overgået til sønnen.

En søndag morgen midt i oktober opdager Svend M. Nielsen, at garagen er brudt op - og Elleham'eren væk.

Det blev starten til et sandt stykke internationalt de­tektivarbejde. Motorcyklen blev efterlyst i det meste af Europa, i Japan og i USA. Men fintet kunne tilsynela­dende bringe den både værdifulde og meget interes­sante motorcykel frem for dagens lys.

I slutningen af november, halvanden måned efter ty­veriet, får ejeren af Egeskov Veteranmuseum, Claus Ahlefeldt, et brev fra en stor engelsk forhandler af klas­sisk transportmateriel, at han har købt en Elleham, som han tilbyder Claus Ahlefeldt og hans museum for 8500 engelske pund, ca. 100.000 danske kroner.

Claus Ahlefeldt tager, samme dag han får brevet, te­lefonisk kontakt til forfatteren af denne bog - og sender samtidig en kopi af brevet til undertegnede. Beskeden går på omgående at tage til London og købe maskinen - hvis den er, som beskrevet i brevet fra England. En kort telefonsamtale fra Fyn til London åbenbarer, at der er tale om den stjålne maskine. Købt af en navn­given skotte, som har forklaret, at maskinen har været i familiens eje i 40 år. Prisen for maskinen er 1750 Pund, knap 20.000 kroner, betalt kontant af forhandleren, som ikke aner uråd.

Den skotske sælger har i en årrække boet i Danmark og bl.a. handlet med engelske motorcykler til interesse­rede danske fra lokaliteter lejet hos Svend M. Nielsen.

Endnu sent på sommeren, næsten et år efter, opbeva­res maskinen stadig hos Scotland Yard i London, og ad­vokater korresponderer om ansvaret og en eventuel er­statning til den engelske forhandler for at have aktione­ret i god tro. Svend M. Nielsen, som ikke er sig bevidst at have gjort noget forkert i sagen, har endnu ikke fået sin Elleham, som for øvrigt spillede hovedrollen i den før nævnte film om Jacob Christian Ellehammer. Og den tyvagtige lejer har fået en dom på syv dages hæfte for tyveriet af det danske klenodie.